Værkstedet
På Sydmarken 50, 2860 Søborg ligger der et lille værksted. Her går Otto, Philip og Andreas og producerer montrer, afskærmninger, display, skilte, kunst og design. Det har de gjort i lang tid. Firmaet blev stiftet af Knud Hansen, far og farfar en gang i 1950´erne og Akrylværkstedet kører nu på 3. generation. Forbi værkstedet i Søborg kommer der glade ansigter, der vil tale om deres næste projekt eller afhente en akrylplade eller to. Vi producerer alt fra de helt store ordre og masseproduktioner til enkle salg af plader skåret på mål.
Vi har kompetencer inden for alle slags bearbejdninger af akryl og teknisk plast. Dette inkluderer: thermoformning, bukning, kold- og varmepolering og CNC-fræsning. Ud over teknikkerne har vi også erfaringen der skal til for at få det til at lykkedes. Gennem tiderne har vi haft mange forskelligartede opgaver og har et kæmpe repertoire.
Mangen en akrylplade har været forbi værkstedet og vi har derfor et stående lager med akrylplader i alle regnbuens farver. Vi har gængse plader på lager og kan derfor hurtigt producere plader på mål. Ud over akryl (PMMA) har vi polycarbonat (PC), PVC, PETG, POM og Solid Surface på lager, som vi naturligvis også har kompetencer til at bearbejde.
Vi står til rådighed igennem hele arbejdsprocessen fra udarbejdelse af tegninger og konkretisering af ide til produktion af prototype til masseproduktion.
En af vores kernekompetencer er at lave montre til udstillinger, museer, gallerier, messer og private. Ovenfor ses et par billeder af en udstilling på Louisiana Museum of Modern arts - hvor vi har lavet en serie montre i akryl. Nedenfor ses montre i polycarbonat for Kvorning Design ApS til FÆNGSLET. Klik på billedet for at se mere.
Her er et par andre ting vi er gode til. Ovenfor ser du et af de projekter vi er allermest stolte af. Kunstneren Leonard Forslund har kreeret dette værk med titlen "Lanterna Magica". Vi har produceret akrylskallerne og det er et stjerneeksempel på hvad man kan med thermoforming og akryl.
Nedenfor ser du en del af de displayløsninger vi har lavet til firmaet PEECH ApS. De er startet som en webshop og har nu lavet en flagshipstore på Guldbergsgade, København N. I samarbejde med PEECH lavede vi et design der passede til deres produkter og elegante butiksdesign. Dette er et glimrende eksempel på at funktion og æstetik kan gå hånd i hånd, når man udnytter en lille del akylens mange potentialer.
Ovenfor ses billeder af CNC-fræset linser i 60 mm klar akryl. Efterfølgende er linserne blevet poleret på god gammeldags vis med masser af knofedt og en polerskive. To ting gør at vi lykkedes med linserne: stor erfaring med CNC-fræsning af akryl og vores erfaring, tæft og håndelag til efterbearbejdningen.
Materialer
Akrylværkstedet er specialiseret i en lang række forskellige plasttyper. Her følger en liste med materialer vi arbejder med.
Klar Akryl – PMMA
Egenskaber: | Optimal lystransmission, dekorativt, UV-bestandigt, op til 80 mm tykkelse, egnet til udendørs brug, unik formbarhed, 100 % genanvendt materiale muligt |
Bearbejdning: | Fræsning, thermoformning, varmebukning, limning, blank og mat polering |
Typer: | Støbt, ekstruderet, slagfast, refleksfrit |
Former: | Plader, rør, stænger, blokke |
Fabrikater: | Plexiglas®, Perspex®, Oroglas®, Setakryl®, Crylon®, Crulux®, Greencast® |
Opal Akryl – PMMA
Egenskaber: | Optimalt tilpasset til LED-lys, forskellige opaliteter, dekorativt, UV-bestandigt, egnet til udendørs brug, unikke formbarhed, 100 % genanvendt materiale muligt |
Bearbejdning: | Fræsning, thermoformning, varmebukning, limning, blank og mat polering |
Typer: | Støbt, ekstruderet, sandblæst, satineret, LED, black & white |
Former: | Plader, rør |
Fabrikater: | Plexiglas®, Perspex®, Oroglas®, Setakryl®, Crylon®, Crulux®, Greencast® |
Farvet Akryl – PMMA
Egenskaber: | Stort set alle tænkelige farver og kvaliteter, dekorativt, tilpasset LED-lys, UV-bestandigt, egnet til udendørs brug, unik formbarhed, 100 % genanvendt materiale muligt |
Bearbejdning: | Fræsning, thermoformning, varmebukning, limning, blank og mat polering |
Typer: | Støbt, ekstruderet, røgfarvet, satineret (frost), translucent, mættet farve, spejleffekt |
Former: | Plader |
Fabrikater: | Plexiglas®, Perspex®, Oroglas®, Setakryl®, Greencast® |
Polycarbonat – PC
Egenskaber: | Utrolig høj slagfasthed, høj lysgennemgang, mange varianter og former |
Bearbejdning: | Fræsning, limning, matpolering |
Typer: | Klar, røgfarvet, opal, ridsefast (hardcoat), brandhæmmende, UV-beskyttet, isolerende |
Former: | Plader, rør, stænger |
Fabrikater: | LEXAN™, Impex®, makrolon® |
Solid surface – Corian®, Hi-Macs®, Kerrock®
Egenskaber: | Antibakteriel, kemikalieresistent, komposit af akryl og aluminium, formbart, sømløse samlinger, ideel til køkken og bad, nemt at reparere, efterpolering muligt og materialet kan derfor holde i adskillige år |
Bearbejdning: | Fræsning, limning, thermoformning |
Typer: | Hvid, sort, farvet, beton, marmor, terrazzo, fødevaregodkendt, laboratorieegnet |
Former: | Plader, vaske, håndvaske, facadeplader |
Fabrikater: | Corian®, Hi-Macs®, Kerrock® |
Polyvinylchlorid – PVC
Egenskaber: | Høj kemikalieresistens, mange specialprodukter tilbydes, høj slagfasthed |
Bearbejdning: | Fræsning, limning, svejsning |
Typer: | Klar, hvid, opskummet, slagfast, flex, ekstra kemikalieresistens, blød fødevaregodkendt |
Former: | Plader, rør, stænger, bændler |
Fabrikater: | Vikupor®, kömaDUR® |
PET, APET, PET-G
Egenskaber: | Høj slagfasthed, koldbukning muligt, prisvenligt alternativ til specielt små display |
Bearbejdning: | Fræsning, limning, thermoformning, varmebukning, koldbukning |
Typer: | Klar, hvid, farvet, frostet |
Former: | Plader |
Fabrikater: | Axpet®, Vivak®, Veralite® |
Polyoxymethylen – POM
Egenskaber: | Anvendelse i mekanik, høj slagfasthed, blå fødevaregodkendt variant, glat og elastisk, anvendes i produktionslinjer, høj kemikalie resistens |
Bearbejdning: | Fræsning, limning, svejsning |
Typer: | Hvid, sort, farvet, blå fødevaregodkendt, specielle plader til produktionsanlæg særligt inden for fødevare |
Former: | Plader, rør, stænger |
Fabrikater: | Ertecetal®, Acetron® |